

| Hvad er Dropbox? | 1 |
| Hvor som helst | 2 |
| Simpel deling | 3 |
| Altid sikkert | 4 |
| Overrask dig selv | 5 |

Dropbox er hjemsted for alle dine billeder, dokumenter, videoer og filer. Alt, hvad du putter i Dropbox, vil automatisk dukke op på alle dine computere, mobiler og endda Dropbox' website - så du har adgang til dine ting overalt.
Dropbox gør det også super nemt at dele med andre, uanset om du er studerende, går på arbejde, er forælder eller bedsteforælder. Og skulle du komme til at spilde kaffe på din laptop, er der ingen grund til panik! Du kan slappe helt af, fordi du ved, at dine ting ligger sikkert i Dropbox og aldrig vil gå tabt.

Dropbox arbejder hårdt for at sikre, at alle dine ting er ens, uanset hvor du befinder dig. Begynd at arbejde på et dokument på en computer i skolen eller på arbejdet, redigér det på din mobil på vejen hjem, og lav de sidste ændringer på en tablet hjemme i stuen.
Med apps, der er tilgængelige for alle dine computere, mobiler og tablets, kan du vise videoer, automatisk uploade billeder eller åbne dokumenter hvor som helst.

Dropbox gør det nemt at dele. Invitér venner, familie og teammedlemmer til en hvilken som helst mappe i din Dropbox. Det vil fungere som om, du gemmer den mappe direkte på deres computer.
Du kan også sende folk links til specifikke filer, billeder og mapper i din Dropbox. Dropbox er således perfekt til teamprojekter, til at dele festbilleder med dine venner eller til at indspille dit bands debutalbum.

Selv, hvis din computer går ned, eller din mobil tager en svømmetur, er dine ting altid sikre i Dropbox og kan let gendannes. Dropbox fungerer som en tidsmaskine, som giver dig mulighed for at fortryde fejltagelser og endda fortryde sletning af filer, du ved et uheld smed i papirkurven.

Over 300 millioner mennesker i hele verden bruger Dropbox til at hjælpe dem med at designe bygninger, komponere musik, drive virksomheder og endda koordinere nødhjælp. Uanset om du er iværksætter eller lærer, fotograf eller astronom, kunstner eller aktivist, kan Dropbox gøre dit liv enklere.
Se andre spændende måder, som folk fra Rio til Reykjavik bruger Dropbox på, eller kom i gang nu!
